MENU
OPLYSNINGER
SOCIAL

Bridgeklubben Storeslemmen

Skovgade 15A

7100 Vejle

75 83 71 07 el. 40 68 20 88

storeslemmenvejle@gmail.com

www.storeslemmen.com

  • Facebook Social Ikon

Undervisning

Klør det i fingrene efter at lære at spille bridge? Storeslemmen tilbyder undervisning på mange niveauer!
Begynderundervisning

Storeslemmen har to undervisningshold til nybegyndere, henholdsvis mandag aften og tirsdag eftermiddag.

 

Begge hold er gratis i første sæson, du skal dog betale for undervisningsmaterialet. Undervisningen på begge hold er af topkvalitet da alle klubbens undervisere er uddannede bridgeundervisere og desuden har mange års erfaring ved bridgebordet.

 

Bridgeundervisningen følger Danmarks Bridgeforbunds nyeste undervisningsmateriale. Begynderkurset vil, foruden det basale meldesystem, indeholde overskrifter som:

  • Sans-systemet

  • Svage åbninger/spærremeldinger

  • Svarmeldinger

  • Spilføring

  • Knibninger

  • Aftrumfninger

  • Modspil

 

Undervisningen mandag aften (kl. 19.00 - 22.00) er med underviser Inga Dalgaard. Sæsonen 2019/20 starter d. 2. september 2019.

Undervisningen tirsdag eftermiddag (13.30 - 16.30) er med undervisere H.C. Nielsen & Ole Christensen. Sæsonen 2019/20 starter d. 3. september 2019.

Ønsker du at vide mere om, hvad bridge er for en størrelse og hvad spillet går ud på, kan du her se 25 små korte videoer lavet af Dansk Skolebridge. Hver enkelt video tager ca 2 min. og har et fokusområde.

Lær at spille bridge
 
 
Fortsætterundervisning

I Storeslemmen er der to undervisningshold forbeholdt øvede/fortsættere. Begge holds undervisere garanterer undervisning i topkvalitet og ligesom ved begynderundervisningen er de alle uddannede bridgeundervisere.

 

Undervisningen på holdene fortsætter, hvor begynderundervisningen slap, og der bygges ovenpå grundsystemet. På disse hold vil du lære nye begreber og meldesystemer som fx “doblinger”, “negative doblinger”, “Den usædvanlige sans” og “Stenbergs 2 sans”.

 

Undervisningen mandag aften (19.00 - 22.00) er med underviser Søren Justesen. Sæsonen 2019/20 starter d. 2. september 2019.

Undervisningen onsdag eftermiddag (13.30 - 16.30) er med undervisere H.C. Nielsen, Ole Christensen & Søren Justesen. Sæsonen 2019/20 starter d. 4. september 2019.

 

Det koster 2150 kroner at modtage undervisning i en sæson. Dette er foruden evt. materialer.

Det lille systemkort

Når du er kommet godt i gang med bridgen, er det tid at spille en masse turneringer. Når du er ude og spille med din makker, skal I sammen have udfyldt et systemkort, som modspillerne har ret til at kigge i.

I systemkortet udfylder man de aftaler man har ved bridgebordet. Det være sig almindelige åbningsmeldinger og mere avancerede konventioner.

DBf har et onlinesystem hvor I kan udfylde jeres systemkort.

 
Undervisning for de rutinerede

Som turneringsspiller er man for alvor i gang med bridgespillet, og man har den fornødne erfaring til at kunne deltage i turneringer i både ind- og udland. Det betyder dog ikke, at man ikke kan lære mere, og derfor er der inden klubholdene mandag eftermiddag, tirsdag formiddag, tirsdag aften, torsdag eftermiddag og fredag eftermiddag en halv til en hel times undervisning, hvor du kan blive endnu klogere på bridgens mange udfordringer. Se mere under de enkelte hold.

Denne undervisning er gratis, hvis du spiller i klubben efter undervisningen.

KURSUS

KORTVURDERINGER

I GRUNDSYSTEMET